Case: ”Magna Multi gør det nemmere at være selvstændig boligfotograf”

Som mangeårig boligfotograf i et setup, hvor alle processer var centraliseret, savnede Rune Kæseler Andersen at stå på egne ben og have mere indflydelse på sit arbejde. Men hvordan går man fra at være underleverandør i et stort maskineri til selv at sørge for booking, kommunikation og levering?

”Jeg havde længe været klar over, at jeg burde gøre noget andet, men jeg fokuserede på arbejdet. Der var opgaver nok, men min indtjening var lav, og jeg havde ingen indflydelse på det endelige resultat. Det begyndte at gå ud over min arbejdsglæde,” fortæller Rune Kæseler Andersen fra Kæseler Image Solutions.

Han har arbejdet som boligfotograf siden 2005 og leverede i en lang årrække billeder til en større aktør, der håndterer booking, redigering og levering centralt. For Rune betød det højt tempo og mange boliger på én dag. På bekostning af hans faglige stolthed.

Det rette bookingsystem fjerner den dyre mellemmand

”At være en del af sådan et stort økosystem gør det svært at gå helt selvstændig. Systemet fungerer, og derfor kan det virke nemmere og mere trygt at blive i det. Men i længden er det ikke tilfredsstillende bare at være leverandør. Det var ikke engang et samarbejde. Jeg tog kun billeder, som andre redigerede og leverede,” forklarer Rune.

Det var en henvendelse fra en potentiel ny kunde, der for alvor fik ham til at lede efter en anden løsning og et bookingsystem, der kunne hjælpe en selvstændig boligfotograf. Hurtigt fik han øjnene op for fordelene ved Magna Multi.

”Det samler mange funktioner i ét system – ligesom jeg var vant til. Booking, kalender, kommunikation med sælger og mægler, levering direkte til Mindworking, fakturering. Det hele. Men med mit eget brand og uden en dyr mellemmand,” pointerer den erfarne boligfotograf.”

Minimal administration med Magna Multi

At fjerne mellemmanden medfører også mere administrativt arbejde, men det fylder ifølge Rune Kæseler Andersen meget lidt i dagligdagen – takket være Magna Multi.

”Den store forskel er, at jeg nu arbejder for mig selv. Magna Multi giver mig det fulde overblik over opgaver i kalenderen. Mæglerne booker direkte hos mig. Kommunikationen med sælger er automatiseret, så jeg kan fokusere på fotoopgaverne. På den måde fjerner Magna Multi mange af de forhindringer, der afholder en fra at gå selvstændig,” siger han og fortsætter:

”Jeg har et helt andet og meget tættere samarbejde med mæglerne i dag, fordi vi kommunikerer direkte. De ved, hvem de sender ud, og hvad de får. Det giver mig noget at være med i hele processen, og sælgerne er også mere tilfredse, fordi jeg har mere tid til den enkelte opgave. Det kan jeg tydeligt mærke på min faglige stolthed. Samtidig bliver jeg bedre betalt.”

Bookingsystem skræddersyet til boligfotografer

For Rune var det væsentligt, at to af folkene bag Magna Multi selv arbejder som boligfotografer.

”Magna Multi er som skræddersyet til boligfotografer. Det er virkelighedsnært og helstøbt med alle de funktioner, en selvstændig boligfotograf har brug for i et bookingsystem. Derfor var det også supernemt at komme i gang, og man får hurtigt svar, hvis man har spørgsmål til systemet,” forklarer Rune.

Han peger desuden på, at mæglerne også synes, det er nemt at bruge.

”Magna Multi skaber værdi for alle parter. Jeg har allerede henvist en kollega til Magna Multi. Og jeg vil klart anbefale Magna Multi til andre selvstændige boligfotografer, der gerne vil arbejde mere på egne betingelser med større ejerskab og til en bedre betaling uden at gå på kompromis med kvalitet, effektivitet eller professionalisme,” siger Rune Kæseler Andersen.

Få en gennemgang af systemet

Vil du høre, hvordan Magna Multi kan gøre en forskel for din forretning? Lad os vise dig de mange smarte funktioner og muligheder.

Hvad er Magna Multi?

Magna Multi er et bookingsystem til fotografer med booking, kalenderstyring, kommunikation, levering og fakturering i én professionel løsning.

For den selvstændige boligfotograf betyder det mindre administration og mere fokus på fotoopgaverne.

Læs mere om systemet her >